Til vores fabrik i Rødding i Salling søger vi en elektriker til styrkelse af vores vedligeholdelsesafdeling. Du vil indgå i den daglige drift og deltage i større projekter i forbindelse med indkøring af udstyr. På fabrikken har vi div. træbearbejdnings-udstyr, hydrauliskske pressere samt store transportanlæg. Vi står hovedsageligt selv for service og vedligehold på fabrikken.
Du kommer til at få en afgørende rolle inden for el- og energiområdet. Du bliver en nøgleperson indenfor drift, optimering og projekter og får mulighed for at have stor indflydelse på de løsninger, der laves.
Du kan forvente en dagligdag i et uformelt miljø, hvor humor og seriøsitet følges ad. Vi tager os godt af vores medarbejdere og tilbyder gode arbejdsforhold med frugtordning, sundheds- og tandforsikring.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentlig. Arbejdstiden ligger fra kl. 07.00-15.00.